Seværdigheder på Møn



Møns Klint:
Danmarks hvide kridtklipper, der rejser sig over 100 m over det turkisgrønne vand i Østersøen. Besøg et af Danmarks største naturvidundere og lad dig bjergtage. Møns Klint kan du i øvrigt også opleve fra en paraglider, kajak, mountainbike, i dykkerudstyr under vandet, fra den smukke bøgeskov på toppen og meget mere.
seværdigheder

Ø-hav og kystlandskab:
Møn Kommune består af 5 øer og har Danmarks længste kystlinie. Kystlandskaberne, der er under naturområde-beskyttelse, byder på vekslende naturtyper og åbner bestandig nye, spændende udsigter.

Stege:
Stege ligger 10 minutters kørsel fra campingpladsen og er Møns hovedby. Byen summer hvert år af liv, markeder og aktiviteter. Besøg den gamle sildestad og læg vejen forbi en af de hyggelige cafeer og restauranter. Der er markedsdag i stege hver tirsdag i juli-måned.

Stege præges af levn fra middelalderen, og huser blandt andet en af de sidste bevarede byporte fra den tid, Mølleporten, og krogede gader.
stege
Liselund:
Det gamle Liselund Slot, som er smukt placeret i det romantiske parkanlæg, fungerer i dag som museum. Slotsparken byder på eksotiske vækster og bygninger: Det kinesiske lysthus, Schweizerhytte og Norskehuset. Det nye slot (1887) fungerer som hotel og restaurant. 
seværdigheder        liselund ny
 
Nyord:
Nyord ligger kun få km. fra Camping- pladsen og er en af Danmarks smukkeste og mest charmerende øer. Nyord nås via øen Møn og rummer både natur- og kulturseværdigheder - store fugleenge, den lille bilfri landsby Nyord, Danmarks mindste museum - lodsudkikket, som vidner om dengang, Nyord var lodsø.

Besøg øen og få en indblik i tidligere tiders ø-liv på en ø, hvor tiden dog ikke står stille. Her summer af cafeliv, arbejdende gallerier og et rigt havneliv.
nyord
Gravhøje:
Kong Asgars Høj er en af Danmarks største jættestuer, og har bl.a. et gravkammer der er 10 meter langt. Derudover er der Sømarkedyssen, som er mere 5000 år gammel. Den største langdysse på møn er Grønsalen, hv.
seværdigheder
Møn Golf Center:
18 hullers golfbanen på Møn er en flot, men middelsvær bane, som er anlagt i pagt med naturen. Flere af hullerne er tæt på siv og vand, mens andre ligger højt med en fantastisk udsigt.
Møn Golf Center har også en 9 hullers par 3 bane, som er en pay & play bane.
 møn